Strategisk positionering for dig, der vil i bestyrelsen
Få en klar bestyrelsesprofil og bliv tilbudt bestyrelsesposter
Masterclass
Deltag i en målrettet 1-dages masterclass for erfarne ledere, der vil positionere sig strategisk som et stærkt og attraktivt bestyrelsesmedlem og kom hjem med en klar bestyrelsesprofil og handlingsplan
Bestyrelse
Som bestyrelsesmedlem er jeg den strategisk orienterede sparringspartner for ejer og CEO. Jeg bidrager typisk i en ejerledet B2C virksomhed med at skalere og professionalisere virksomhed, brand og organisation uden at miste den entreprenante drivkraft.
Foredrag
En inspirerende og personlig fortælling om hvad det kræver fagligt, mentalt og økonomisk at lykkes med overgangen fra aktiv CEO rolle og virksomhedsejer til en portefølje karriere med bestyrelsesarbejde, rådgivning og investeringer
Strategisk rådgivning
Jeg tilbyder strategisk rådgivning til B2C-virksomheder hvor brand og markedsposition er afgørende for vækst. Jeg bidrager med perspektiv og strategisk sparring på skalering, brandstrategi, kommerciel udvikling og internationale muligheder.
Skalering fra 0-300 mio og exit
Som CEO og medejer var jeg ansvarlig for opbygning af Kähler Design fra startup til ca. 300 mio. kr. i omsætning over en periode på 10 år og en exit til Rosendahl Design Group i oktober 2018.
Rollen omfattede international opbygning af brand, sortiment og distribution, opbygning af organisation, ledelsesteam og forretningsplatform til en professionel skalérbar forretning.
Erfaringen fra Kähler er central i mit bestyrelsesarbejde i dag med praktisk erfaring med skalering en entreprenørdrevet vækst til en stor professionel, international og salgbar forretning.
Fokusområder:
CEO-erfaring · skalering · internationalisering · brandudvikling · ledelsesopbygning · exit
Bestyrelses-
portefølje
Bestyrelsesmedlem (maj 2025-)
Rosendahl Design Group er en international design- og livsstilsvirksomhed med en portefølje af stærke nordiske brands som Kähler, Kay Bojesen, Holmegaard, Rosendahl, Lyngby porcelæn, Bjørn Wiinblad, Juna, Arne Jacobsen ure.
Som bestyrelsesmedlem bidrager jeg med strategisk sparring om brandportefølje, kommerciel udvikling og international vækst. Fokus er på at styrke virksomhedens langsigtede position, udvikle forretningsmodellen og sikre, at brand, organisation og kommercielle prioriteringer understøtter målsætninger.
Fokusområder:
Strategi · brandportefølje · innovation · international vækst · kommerciel performance · organisation
“Jesper har en sjælden kombination af strategisk skarphed og kommerciel forståelse. Han udfordrer konstruktivt vores tænkning, særligt inden for branding, innovation og formår at omsætte strategi til konkrete prioriteringer og handlinger. Hans erfaring fra opbygning og udvikling af stærke forbrugerbrands giver tydelig værdi i vores beslutningsprocesser. Samtidig er han en aktiv sparringspartner for ledelsen og bidrager til at styrke både retning og eksekvering. Jesper er med til at løfte kvaliteten i bestyrelsesarbejdet markant.”
— Henrik Rosendahl, ejer Rosendahl Design Group
Bestyrelsesnæstformand (sep 2025-)
DiningSix er en ejerledet International restaurantkoncern med flere stærke brands som KÖD, Basso, Keyser Social, Cinco, Absurd i København, Århus, Oslo, Bergen og London.
Som næstformand i bestyrelsen bidrager jeg med sparring om strategi, vækst, innovation, konceptudvikling og brandporteføljestyring. Rollen handler især om at understøtte udvikling og skalering af stærke restaurationskoncepter, styrke den operationelle robusthed og bidrage til prioritering og udvikling af organisation og ledelsesstruktur.
Fokusområder:
Vækst · konceptudvikling · porteføljestyring · skalering · organisation · kommerciel performance
“Jesper bidrager i bestyrelsesarbejdet med en stærk strategisk disciplin og har spillet en central rolle i faciliteringen af vores strategiproces. Han formår at skabe klarhed om retning og prioriteringer og sikre fremdrift i vores udvikling. Derudover er han en aktiv sparringspartner mellem møderne, særligt i arbejdet med innovation og branding. Jesper bringer værdifuld erfaring med at udvikle og skalere virksomheder med flere brands, hvilket styrker vores evne til at arbejde mere struktureret og langsigtet med vores portefølje.”
— Sandra Marquardsen, CEO og partner DiningSix
Investor, bestyrelsesmedlem (aug 2021-)
MODU er en ejerledet international B2C scale-up inden for legetøj, livsstil og design.
Som bestyrelsesmedlem og investor bidrager jeg med sparring om global vækststrategi, brandudvikling og skalering af salgs- og organisationsstruktur. Fokus er på at prioritere de strategiske initiativer, der kan styrke virksomhedens internationale potentiale og gøre forretningen mere skalerbar.
Rollen kombinerer investorblik, kommerciel erfaring og praktisk forståelse for de udfordringer, der opstår, når en founder-ledet virksomhed skal vokse internationalt.
Fokusområder:
Global vækst · B2C scale-up · brandudvikling · salgsstruktur · organisation · strategisk prioritering
“Jesper har en strategisk forståelse og er en stærk sparringspartner for ejerledelsen i arbejdet med at skalere virksomhed, brand og organisation. Han udfordrer os konstruktivt og hjælper med at skabe klar retning og prioritering i vores udvikling. Jesper er særligt værdifuld i at koble koncept, produkt og brand til en mere skalerbar forretningsmodel og organisation. Hans erfaring med at opbygge og udvikle forbrugerbrands bidrager direkte til at styrke både vores strategiske fundament og vores evne til at eksekvere.”
Theo og Jonathan, ejerledere og founders MODU
Bestyrelsesleder, investor og strategisk rådgiver (okt 2025-)
KAOS er en ejerledet international livsstilsvirksomhed inden for børneprodukter og design.
Som bestyrelsesformand og investor arbejder jeg tæt sammen med ejerne om virksomhedens strategiske udvikling, internationale skalering og professionalisering. Fokus er på at styrke brand, distribution, organisation og governance i en vækstfase, hvor virksomheden skal udvikles fra entreprenørdrevet momentum til en mere skalerbar og robust forretning.
Min rolle er at skabe retning, prioritere de vigtigste vækstinitiativer og sikre et stærkere samspil mellem ejer, ledelse og bestyrelse.
Fokusområder:
Bestyrelsesledelse · international skalering · brand · distribution · governance · ejerledelse
“Jesper har evnen til at udfordre vores antagelser på et solidt grundlag. Han skaber klarhed om prioriteringer og sikrer fremdrift i vores strategiske initiativer, særligt inden for branding, positionering og international skalering. Jesper har en stærk forståelse for at opbygge det rette fundament i en scale-up, og det var en væsentlig årsag til, at vi ønskede ham som bestyrelsesleder udover hans rolle som investor. Han formår at koble strategi og eksekvering og er en værdifuld sparringspartner for både ledelse og bestyrelse.”
— Mette Bordal Hansen, CEO og founder Gineline Kalleberg, CMO og founder KAOS
Bestyrelsesmedlem (jan 2026-)
Fuglebjerg Kistefabrik er en dansk, ejerledet produktionsvirksomhed i en traditionspræget branche, hvor fremtidens differentiering i stigende grad handler om innovation, bæredygtighed, tillid og brand.
Som bestyrelsesmedlem bidrager jeg til den strategiske udvikling af Fuglebjergs markedsposition med fokus på at styrke virksomheden fra klassisk leverandør til mere innovativ brand- og samarbejdspartner for bedemænd.
Arbejdet handler især om at gøre bæredygtighed, produktinnovation og værdig afsked til en stærkere kommerciel platform der kan hjælpe bedemænd og pårørende med at skabe mere personlige og meningsfulde afskeder.
Fokusområder:
Innovation · bæredygtighed · brandpositionering · B2B2C · digital synlighed · ejerledet professionalisering
“Jesper bidrager i bestyrelsesarbejdet med et stærkt strategisk og kommercielt fundament og en tæt, løbende dialog med ejerledelse og bestyrelsen også mellem møderne. Han er en aktiv sparringspartner i udviklingen af strategiske initiativer, der kan skalere virksomheden, med særligt fokus på branding, innovation og bæredygtighed. Jesper har fokus på at vi omsætter strategiske ambitioner til konkrete prioriteringer og handling. Hans erfaring med at udvikle og professionalisere ejerledede virksomheder skaber tydelig værdi i vores videre udvikling.”
— Hanne Elsner og Caroline Elsner, ejerledere Fuglebjerg Kistefabrik
Referencer masterclass
“Jeg har en klar profil som salgschef og ejerleder, men masterclassen gav mig en mere professionel tilgang til min bestyrelsesprofil og bestyrelses CV. Især arbejdet med at formulere et tydeligt værditilbud og koble erfaring til konkret effekt gjorde en forskel. Det har givet mig en væsentligt stærkere præsentation af min profil og en realistisk handlingsplan, der gør det langt lettere at arbejde målrettet med positionering af min fremtidige bestyrelseskarriere”
— Thomas Cramer Dalsgaard, salgschef og ejer Scanseason
“Jeg gik ind til masterclassen med en solid erfaring fra både ledelse og bestyrelsesarbejde, så jeg var ikke i tvivl om mit faglige fundament. Det værdifulde var at få skærpet og struktureret min bestyrelsesprofil, så det blev langt tydeligere hvor jeg skaber størst værdi og hvad der faktisk bliver bedre for en virksomhed, når jeg sidder med om bordet i bestyrelseslokalet. Det har gjort mig mere selektiv i hvilke opgaver jeg siger ja til og hvordan jeg ønsker at positionere mig i dialoger med ejere og bestyrelsesledere”
— Michael Thimgaard, investor og bestyrelsesmedlem.
Tidligere direktør, ejer og partner Holmris B8
“Jeg har en del erfaring med bestyrelsesarbejde og har taget en bestyrelsesuddannelse, men det her var første gang, jeg fik oversat min viden og erfaring til noget konkret. Jeg gik fra Masterclass med en unik forståelse af min egen bestyrelsesprofil og mit værditilbud som jeg kan bruge både i arbejdet i min egen bestyrelse samt i de eksterne bestyrelser hvor jeg er tilknyttet. Det har givet en helt anden skarphed i min dialog med relevante virksomheder og gjort det tydeligt for både mig selv og andre at se, hvornår jeg er et oplagt valg til bestyrelser.”
— Michael Hartmann Frandsen, CEO og ejerleder, Seesafe Group samt bestyrelsesleder og investor i flere selskaber